Plantehold Praksisafprøvning - Joy

Jeg lavede en aktivitet med mine borgere hvor de var med til at så de forskellige frø. 

Målgruppen er voksne med autisme. Der er et stort spænd inden for autismespekteret, men borgerne, som skal være en del af denne praksisafprøvning, er relativt velfungerende. De fleste er deltagende i ADL opgaver i egne lejligheder, samt i fællesrummene og hvis blot de har de rigtige rammer, forudsætninger og hensyn, kan de være meget selvhjulpne og deltagende i diverse aktiviteter. 

Min rolle i forløbet var, at være facilitator på projektet. Jeg havde medbragt frøene, jorden og potterne til at så frøene i. For inden aktiviteten havde jeg gjort klar indendørs. Da det regnede den pågældende dag, valgte jeg af afholde aktiviteten indendørs, da jeg vurderede at jeg ellers ikke ville få borgerne til at deltage. Med denne målgruppe kan det være svært at fastholde interessen i længere tid og de bliver også hurtigt udtrættet. Jeg valgte derfor at forberede det hele inden de kom ud og deltog i aktiviteten. Med andre målgrupper ville jeg ikke nødvendigvis have forberedt det hele, men derimod ladet dem være med i forberedelserne for at give dem en endnu bedre forståelse for hvilke elementer der er nødvendige for at dyrke et plantehold som dette.

Under såningen af frøene oplevede jeg at borgerens sanser kom i spil. De duftede til jorden og én borger brugte rigtig meget tid på at sidde med hænderne i jorden og bare nulre det. Da jeg spurgte ind til dette, var svaret meget enkelt, at det var fordi det føltes rart. 

Vi talte om hvad det var for nogle frø vi såede og hvilke der kunne spises og hvilke der ikke kunne.  

De såede frø står i vindueskarmen i fællesrummet, så alle har mulighed for at følge med i spiringsprocessen.

Formålet er, at borgerne løbende kan følge med i udviklingen og hjælpe til med vanding og vedligehold af frøene. Ved at placere spirerne på arbejdspladsen og gerne centralt i fællesrum eller lignende, får borgerne mulighed for at følge med i plantens spiring og kan hver dag følge med i processen. Målet med dette er, at borgerne forhåbentlig vil få interesse og tage ejerskab over forløbet samt få en forståelse for de naturvidenskabelige processer i naturen.

Senere vil vi plante urterne ud i plantekasser, for senere at bruge dem i madlavningen sammen med borgerne.     

En uge efter. 

Timian og Kastanje begynder at spire

3 uger efter

Borgerne kommentere på planterne og deres udvikling og vi får nogle gode snakke om hvad de forskellige spire bliver til og hvilke af dem vi kan bruge i vores madlavning. 

Det er ikke alle spirene der er blevet til noget. Græskar og hvidløg er ikke kommet op. Det kan måske skyldes de havde for lidt jord og derfor heller ikke har fået lys nok.  

6 uger

Efter cirka 6 uger ser planteholdet således ud.

De er vokset rigtig fint, men nu er det ved at være tid til at få dem plantet om til større potter og mere jord, da de er ved at løbe tør for næring. Her står jeg dog overfor en udfordring med skiftende arbejdstider og at det skal være en weekend hvor der ikke er andre planer, for at kunne gennemføre næste skridt i planteholdet. Omplantningen må derfor vente til dette tidspunkt opstår, hvilket medføre en begrænsning i fremskridtet med planteholdet. 

De borgere der var med til såning, blev også opfordret til at vande. Jeg viste dem hvorledes de kunne se om planterne mangler vand. Man kan mærke med fingrene om jorden er tør eller kigge på selve planten om den begynder at hænge lidt. Det er helt bevidst at jeg kun har opfordret dem til at vande, da jeg ved at for nogen er det et helt urealistisk mål, da de ikke selvstændigt tager tiltag til noget, men altid skal promtes. Andre vil være i stand til det, men det ville kræve at det blev lagt ind som en fast opgave og her er min bekymring at de ville miste interessen og nysgerrigheden, og i stedet komme til at se på projektet som en sur pligt. 

Planterne er placeret i fællesrummet, lige ved siden af spisebordet. Dette har været en god placering, da jeg oplever at borgerne kommentere på planterne, hvilket giver anledning til nogle gode snakke. Blandt andet har vi talt om hvornår vi kan plante dem udenfor og talt om at det skal være varmere i vejret inden de kan overleve udenfor. Vi har også talt om hvilke planter der er spiselige og som vi ville kunne bruge i egen mad og de er kommet med forslag til hvad f.eks. persillen kan bruges til af mad, såsom persillesovs. Vi har også snakket om hvor man kan plante kastanjetræet og vi blev enige om det måtte være et sted hvor der skulle være meget plads og vores plantekasser derfor ikke ville kunne bruges. Dette gav anledning til mange grin og sjove forslag til hvor det ville være dumt at plante et træ.

Det er helt bevidst at jeg holder samtalen på et meget lavpraktisk niveau. Hvis jeg begynder at bruge komplicerede naturfaglige begreber, ville jeg tale til dem på et niveau de ikke evner og min frygt er at de vil miste interessen. Vi kan tale om at planterne er med til at lave den luft vi indånder og hvorfor det derfor også er vigtigt at passe på naturen, men at gå ind i kompleks forklaring om fotosyntese mm ville ikke være gavnligt. Deres opnåede viden vil derfor også bære præg af at være kontekstuel også kaldet analog viden. Det er viden som er baseret på iagttagelser, såsom at se frøet spire, og sanseerfaringer, hvordan føles jorden og hvordan ser frøene ud inden de spire. Ejbye-Ernst, N., Hansen, H. H. M. & Stokholm, D. (2022)

I denne praksisafprøvning er der flere naturvidenskabelige kompetencer som kommer i spil i forskellige grader. 

Observere: Borgeren observere planterne og deres udvikling gennem hele forløbet. 

Stille spørgsmål: praksisafprøvning giver borgerne rig mulighed for at finde på og få stillet spørgsmål  

    

Omplantning

Det er blevet tid til at planterne skal i større potter med mere jord og dermed næring.

Borgerne hjalp til med at plante dem om og didaktisk gik jeg til værks ligesom sidste gang.