Biotop aktivitet 1 og 2- Magda

 Aktivitet 1- at lede efter dyrespor

Jeg har været af sted på min biotop flere gange i løbet af de sidste 5 uger. Dette har været primært med min familie. Men i sidste uge havde jeg en borger med- han hedder Asbjørn og er en yngre mand på 22 år, som viser en stor interesse for dyr og natur. Jeg har valgt at tage ham med på "jagt" efter dyresporer for at bruge naturens potentiale som læringsmiljø. 

Et af kompetence mål for Natur og udeliv er, at som den kommende pædagog kan jeg skabe rammer for, lede og udvikle en pædagogisk aktivitet med et naturvidenskabeligt udgangspunkt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015). 

I denne forbindelse vælger vi et tidspunkt, hvor vi kan tage hen på biotopen. Jeg sørger for, at vi har de redskaber, som kan bruges i forbindelse med aktiviteten, dvs. et forstørrelses glas, en mobil med fyldopladt batteri for at dokumentere vores evt. fund m.m. Inden vi tager af sted taler vi sammen om Asbjørns tidligere erfaringer med natur og udelivet. Som et barn og en ung teenager har han været meget glad for at være ude i naturen og det har også skabt flere positive naturoplevelser. Som en ung voksen har Asbjørn en forøget isolationstendens og bruger et computerspil, som sin mestringsstrategi- nævner han ofte. Derudover er Asbjørn et menneske, som gerne vil lære noget nyt samt gøre ting, når rammerne og krav er tilpasset hans ressourcer og ikke mindst interesser. 

Min første aktivitet vil have afsæt i to naturvidenskabelige kompetencer som er at observere og kommunikere (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015). Vi vil kigge nøje efter dyrespor, som vi forhåbentlige finde flere af for at vi kunne bruge flere fagord som vi finder ud af i fælleskabet. For at stilladsere  processen vil vi have gør brug af google lens appen og fag litteratur, som omhandler dyr. 

Derudover vil jeg understøtte aktiviteten med en naturvidenskabelige undersøgelsesmetode som er en åben undersøgelse og som er baseret på den induktive tilgang, hvor vi først samler og finder på sporene, for at senere kunne bearbejde vores fund, undersøge og nævne eller kategorisere dem (Ejbye-Ernst, 2019). 

  

I sin teori om de fem vidensformer skriver Ejbye-Ernst (2015) at for at styrke barnets/unges eller den voksnes langtidshukommelse og læringsprocesser ude i naturen, skal pædagogen understøttes af fem forskellige former for viden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015). 

Katalog viden: viden er ren sproglig og videnskabelig. Katalog viden kan ikke stå alene, da de nye ord bliver hurtig glemt igen. På vores tur har vi derfor støttet os til bl.a. google lens samt div. materialer, som bliver brugt til undervisning, dvs. plancher, bøger og leksikoner. 

Analog viden: den sanselige og metaforikske viden, som handler om natur og naturfænomener baseret på egne iagttagelser og sanseoplevelser. På turen har vi været nysgerrige, rørte ved de spor, vi har fået øje på, duftet til tingene og lavet analogier- dvs. det ligner et skud fra en pistol, da vi så barken med mange huller eller da vi så pelsen liggende har vi også sammenlignet det med noget vi har set, vi grinte osv.  Det sidstnævnte forbinder teoretiker også med en dialog viden, som bringes i spil, når man diskuterer om de personlige iagttagelser eller observationer. Her fortolker man også. Der er vigtigt, at  jeg, som facilitator skaber et rum for de samtaler.

Kropslig viden er når vi lærer også gennem kroppen, når vi går gennem skoven og fornemmer naturen ellers skovens underlag- også hvor vi sætter ord på det vi oplever, når vi er aktive og er i bevægelse.

Phronesis som den sidste vidensform opdeler viden i episteme (videnskabelig viden), techne (viden og teknikker) og phronesis  som er situationsbaseret dømmekraft baseret på erfaringer fra andre lignede situationer. 

Indtil videre har vi fundet flere dyrespor, som er blevet dokumenteret med billeder. Her kommer de:

Vi formoder, at det er rester fra en hare pels. 

Egetræet er tydeligvis angrebet af forskellige arter af smådyr, insekter. Det mærkes vådt og træbarken falder nemt fra træt, sidder i hvert fald ikke fast.  På stammens nøgne overflad ses og mærkes flere huller på størrelsen af en finger og op til 1-2 cm dybe. 

Muldvarpeskud- ca. 10 m fra min biotop

Mere dyrespor- hvem bor her mon?

 Spor af rådyr

Fuglerede

Aktivitet 2- spiselige planter og madtilberedning

Det har været svært at finde på aktiviteten på min biotop, fordi jeg er ikke en helt vild meget kreativ person. Men jeg er blevet glad for, da jeg har fundet ud af at en af planterne, som vi har fundet, kan faktisk spises. 

PS. jeg er ikke færdig med min aktivitet og de pædagogiske refleksioner...kommer snart.. 

Woaw....denne plante og dette fund er jeg mega stolt over, for den kan spises og her kunne jeg bruge appen: "Vild mad".  Planten hedder på latin  Cardamine amara, kendt som Vandkarse på dansk.

"Vandkarse er en hidsig plante med en skarp smag af sennep. Du kan plukke den hen over vinteren, hvis den gror i rindende vand, som ikke fryser til."- (vildmad.dk)