Aktivitet 3- Fælder i min biotop-Magda

For at arbejde naturvidenskabeligt med min fælder og du "fund" har jeg anvendt en Mikroforsker metode. 

Jeg har lagt fælder om mandagen den 12. februar og har taget dem op den 18. februar. Det har regnet kraftigt i disse dage, man alligevel har jeg fanget flere forskellige hvirvelløse dyr.  

Design af undersøgelse:

Til denne aktivitet brugte jeg 8 plastikkopper, hvor jeg har lagt forskellige madprodukter i. Som man kan se i min korte præsentationsvideo var det bl.a.: hindbærmarmelade, et stykke banan, æble, pølse, ost, chips, en gulerod og en kop uden noget i. 

Madprodukterne har jeg grupperet i tre kategorier: sødt, vegetabilsk og animalsk. 

Her kommer billeder, som dokumentation, hvor sidst i indslaget kommer jeg med et resumé af det lille eksperiment.   

Det første, som jeg har bemærket var en marmeladefælde, som har være åbent. Det er her, jeg har fanget flest dyr. 

En banan har tiltrukket tre snegle.

Mens chipsene et tusindben.

Hindbær marmelade er blevet til et kæmpe hit- 7 tusindben og 1 edderkop.

Æblefælder har været tom.

Mens gulerødder har tiltrukket en mindre edderkop.

I den "blanke" plastikkop har jeg ikke fundet noget dyr.

Mens ved pølsen har jeg fundet 3 meget små insekter.

I ostefælden - en snegl.

De tre kategorier:

1. Sødt

-marmelade

2. Vegetabilsk

-gulerod

-æble

-banan

-chips

3. Animalsk

-pølse

-ost

Inden min undersøgelse startede, har jeg formodet at de vegetabilske fælder ville tiltrække planteædere som snegle og nedbrydere som også var flere tusindben, mens de animalske- kødædere. 

Mikroforsker metode

Metoden indeholder 7 faser. Jeg vil gerne arbejde med alle faserne, men man kan også udvælge nogle af de naturvidenskabelige kompetencer (Ernst-Eybye & Stokholm, 2015).

 1. Vi går ud i naturen. Her afdækker du hvad din målgruppe er optaget af. Måske finde du ud af hvad de allerede ved. I min valgte aktivitet har en pædagog formål med aktiviteten, men der gives frihed til at børn/voksen vælger noget, som er mere interessant. Pædagogens opgave er at fange dette og begynde at stille spørgsmål eller komme med undren.

 dette leder til den næste fase:

   2. "Jeg undrer mig over". I denne fase er det vigtigt, at man tale sammen om det, man undrer sig.

Her kan der komme flere forskellige spørgsmål, de store og de små. De er ikke altid vigtig og leder ikke til noget, som skal undersøges nærmere. Men det er meget vigtigt, at de bliver besvaret.  Disse spørgsmål er ofte omkring katalog viden. Dvs. handler om fakta, som bare kan slås op.: Andre spørgsmål er produktive fordi de kan undersøges sammen med målgruppen (Ernst-Eybye & Stokholm, 2015).

. I forhold til min aktivitet kan et produktivt spørgsmål være: Hvorfor tror du, at der er blevet fanget så meget dyr i fælde med en marmelade i? 

3. Hvad ved vi allerede? (hvorfor er det sådan)
Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.

Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.

 4. Læg en plan for hvordan I finder ud af ... svaret på det I undrer jer over. 

Dette vil være et konkret eksperiment, måske over tid - noget I observerer sammen. Hvordan kan vi finde ud af hvad tusindben spiser? Om frø som vender på hovedet vokser ned ad? OSV.

5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.

Måske er det en god ide at tage billeder undervejs, hvis processen er lang. Det er altid en god ide at snakke om hvad I vil lægge mærke til.

6. Hvad fandt vi ud af -

Hvad spiste tusindbenet af de forskellige ting vi lagde ned til det i terrariet? Hvordan voksede frøet vi vendte på hovedet?

 7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af 

Vi nogen I kan fortælle hvad I har fundet ud af... måske giver dette anledning til nye undringer!