Friluftlivsturen

 

At planlægge, gennemføre og evaluere en lærerig aktivitet ude i det frie er ikke en nem opgave. Især for nogle af os, som ikke bruger naturen på denne måde i sin daglige praksis. Derfor har vi støttet os op i en SMITTE model, som har gjort vores refleksions- og planlægningsprocessen mere skarp, præcis og struktureret. Dette også for at vi ikke glemmer noget undervejs- men mon ikke det gå:)…da vi er 4 studerende, som gerne vil lære at begå sig i den pædagogiske verden og bliver nødt til at lære af egen erfaring. (læs: fejl😅).

Sammenhæng: Vi afholdte møde på teams og planlagde vores  friluftstur, dette gjorde vi af flere omgang. Her fordelte vi de forskellige opgaver og planlagde hvilke udelivsaktiviteter vi ville afprøve. Det var også her vi skulle beslutte, hvad bliver formålet med aktiviteten. Her havde vi mange diskussioner. Vi skulle også finde ud af, hvor vi vil tage hen, da Henrik bor længere væk.

Der var derfor mange ting at tage hensyn til i planlægningen af turen, da der var mange forskellige behov at tilgodese. 

Da vejret forinden vores tur havde været meget ustabilt med megen regn og blæst, var dette også en del af vores overvejelser ved valg af lokation. Vi fandt derfor et sted hvor vi både kunne have bål udendørs, men hvor der også var en bålhytte i tilfælde at vejret var for dårligt til at lave bål udenfor. 

Målet med vores friluftlivstur er at vi kunne afprøve os selv og som gruppe under mere primitive    forhold, at vi reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv og at vi tilegner os kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur.

Tegn: Primitive forhold

Grundet vejret blev vores tur ikke helt så primitiv som først planlagt, men vi måtte rykke ind i en bålhytte. Vi blev udfordret på at tænde bål i begyndelsen, da vi havde bestemt os for at tænde bål kun ved hjælp af det træ vi kunne finde samt spåner som vi selv snittede. Dette for at afprøve hvor nemt eller svært det vil være, hvis man var i naturen uden hjælpemidler og havde brug for at tænde bål. Vi måtte dog opgive projektet til sidst og få hjælp af mere moderne metoder😉.  

Vi snittede selv vores egne snobrødspinde og fik lys ved hjælp af stearinlys som vi lavede ud af æggebakker, savsmuld og stearintumer.  

" Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involverer en 'learning by doing' - man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelser danner det første stadium af læringen” (Dewey, 2002). Dewey (2002) beskriver ligeledes, at det ikke er nok med selve “gøren”. Hvis vi gentager uintelligente handlinger, lærer vi de forkerte ting. 

Vi fandt roen, bålet og det fælles tredje fik os til at falde til ro, komme ned i tempo og vi fik åbnet op for refleksioner og samtaler som vi måske ellers ikke ville have haft rummet til. 
Det gav os en god fornemmelse for, hvordan det eventuelt ville være for andre i praksis. Vi kom alle med forskellige grader af kendskab og erfaring med friluftslivet og også med forskellige grader af entusiasme for opgaven, men gik alle derfra med en god oplevelse som vi ikke ville have været foruden, trods forskellige forudsætninger. Dette viser os at sådan en tur kan bruges til at samle mennesker, på trods af forskelligheder, interesser og erfaringer. 

Gennem disse oplevelser på egen krop erfarede vi hvordan friluftslivet ville kunne være gavnligt for mange forskellige borgergrupper, da naturen samler og alle har mulighed for at deltage i forskellige grader, om det så blot er perifer deltagelse eller meget aktiv deltagelse. I Sølviks (2011) artikel beskriver de unge netop hvordan det at være aktive sammen om et fælles tredje var med til at forbedre deres samarbejde. De kunne se formålet med de opgaver de skulle løse i fællesskab, da der ikke ville være hverken varme eller mad hvis der ikke blev lavet bål og der ville ikke være noget sted at sove hvis der ikke blev slået et telt op, så opgaverne de skulle løftes i fællesskab og var ikke kun nødvendige, men blev igennem nødvendigheden også meningsfulde for de unge. Dette tydeliggjorde vigtigheden af samarbejdet og hvordan den bidrager til den sociale læring Sølvik (2011).

Vi ser også naturen som et middel til at fremme fantasi og kreativitet. Da vi manglede pinde til snobrød, blev vores kreativitet sat i gang, da vi selv måtte ud og finde og snitte egnede pinde til formålet. Også Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009) fremhæver betydningen af fantasien og kreativiteten, der stimuleres gennem naturoplevelser. Forfatterne argumenterer for, at konkrete erfaringer i naturen er afgørende for udviklingen af børns fantasi og kreative evner. Endvidere diskuteres sociale relationers rolle, hvor naturen ses som et miljø, der fremmer positive sociale interaktioner.

Evaluering: At planlægge en friluftstur var faktisk mere kompliceret end først antaget. Da kun en enkelt i gruppen har stor erfaring med friluftsliv, var der mange overvejelser, der ikke faldt os naturligt, da vi simpelthen ikke vidste hvad det krævede. Vi glemte derfor også nogle ting, som vi senere måtte ud at køre efter. Selve gennemførelsen gik godt og uden de store forhindringer, bortset fra nogle glemte ting. 

Et af vores mål var også at tilegne os kompetencer inden for det mere primitive friluftsliv, blandt andet ved at tænde bål uden hjælpemidler. Selvom det ikke lykkedes, gav det os alligevel nogle gode erfaringer og vi fandt derudover ud af hvordan vi lavede vores egne stearinlys, som blev meget nyttige for os, da der overhovedet ingen lys var i bålhytten. 

 

Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation

Vi oplevede at samarbejdet var vigtigt og nødvendigt uanset hvor meget erfaring vi havde med opgaverne og dette skabte en følelse af ligeværd og samhørighed. Vi så at mange af de opgaver, der skulle løses på turen, var vi nødt til at løse i fællesskab, såsom at hælde kogende vand i kopper, dette gjorde at alle måtte være deltagende i opgaveløsningen. Som Sølvik, R (2011) påpeger i sin artikel:
“Det ligger til grunn en ide om at friluftsliv kan oppfattes som en arena, som gjennom sin egenart åpner for sosial deltagelse og samhandling, og som igjen åpner for sosial læring".

Vores særskilte roller kom meget i spil og vi så at den person med mest erfaring helt naturligt tog en førerrolle i forhold til løsning og igangsætning af opgaver. Da vi efterfølgende evaluere bliver denne umiddelbare dynamik tydelig for os og vi kan på bagkant se hvordan de resterende har overladt flere opgaver til denne person, i stedet for selv at prøve kræfter med opgaven. Dette vil være et fokuspunkt for fremtidige ture. 

Hvis vi skulle perspektivere problemstillingen til en aktivitet med en borgergruppe, vil det være et vigtigt fokuspunkt, så alle får lov at byde ind og prøve kræfter med opgaverne og dermed blive inkluderet i samarbejdet. 

• Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?t

Da vi måtte rykke ind bålhytten, da det blæste og regnede for meget til at opholde sig udendørs. Det gav selvfølgelig en anderledes oplevelse, end hvis den oprindelig plan havde været gennemført. Da der intet lys var i bålhytten, var det en meget yggeæigt stemning, der blev skabt med udelukkende lyset fra bålet og de hjemmelavede stearinlys. Vi kunne også høre hvordan det både blæste kraftigt og regnede udenfor, hvilket yderligere bidrog til stemningen i bålhytten. 

Pædagogisk refleksion

“Et udtryk som "friluftslivets pædagogik" kan virke modsætningsfyldt. Ord-ditfriluftsliv får os til at tænke på noget enkelt og glædeligt, præget af egenværdi, frihed og spontan udfoldelse. Pædagogik leder modsat tanken hen på noget seriøst og målrettet, noget planlagt og struktureret, noget gennemreflekteret og baseret på professionel kunnen og viden, og noget som hører sammen med en teoretisk forståelse af et meget omfattende fagområde”

Dette beskriver godt min egen faglige refleksion i pædagogisk praksis  på vores natur og udelivs opgave. kunsten er at skabe et pædagogisk rum lige midt imellem dette som kan virke fri og spontan for den enkelte person/borger 

(Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33 )

Ungdommene har således erfaring med friluftsliv som sosialt læringslandskap, og deres stemmer og opplevelser blir derfor fremhevet som eksempler underveis i denne teksten. Ungdom med adferdsvansker representerer en gruppe som ofte beskrives ut fra de ut-fordringer de møter i  sosiale relasjoner. Disse ungdommene kan derfor løfte frem mu-ligheter og utfordringer knyttet til den sosiale samhandlingen i friluftslivet. Det er også viktig å fremheve at kvaliteten i friluftsliv som sosialt læringslandskap vil kunne gjelde alle mennesker.