DYREHOLD- opgave A- Joy, Henrik, Dennis og Magda

 Dyreholds opgave

Uge 6 OPGAVE A

Mål for dyreholdet

1. Vælg en borgergruppe

• Voksne og unge med psykisk handicap, da det er denne målgruppe, vi arbejder med til dagligt.

Hvilke behov kan et dyrehold tilgodeser? Inddrag den læste litteratur.

• Low arousal, nærvær, Nuzo, inklusion, frisk luft   

2. Hvilke mål er der for brugergruppens læringsudbytte?

• Ansvar, omsorg, læring, sammenhæng i naturen, sanseoplevelser 

Dyrehold er en god måde at give borgergruppen en både sanselig og praktisk tilgang til oplevelser og læring. En læring som ikke på samme vis kan opnås gennem bøger eller digitale medier. De bidrager til en mere konkret måde at forstå verden og sammenhænge på. 

Hvis borgeren inddrages i plejen af dyreholdet vil det hjælpe dem til at få en indsigt i dyrenes liv og adfærd og samtidig give dem en forståelse for, hvad det kræver at have et dyr og hvad det har brug for, for at trives. De lærer at tage ansvar for et dyr og hvad det vil sige at et andet levende væsen er afhængige af dem og deres pleje. 

Ofte fungerer dyret også som et 'fælles tredje', der skaber åbning for dialog mellem borger og pædagog.  Det kan åbne op for nogle interessante samtaler som man måske ellers ikke ville have haft. Når dyrene formerer sig, bliver syge eller dør, giver det en naturlig anledning til at tale om emner som forplantning, liv og død, som ellers kan være svære emner.  

For at kunne fungere sammen med andre mennesker er læring en nødvendighed. De fleste mennesker har et grundlæggende behov for at kommunikere, blive forstået og indgå i fællesskaber. For at kunne dette, må de lære at udtrykke egne behov, aflæse andres samt opbygge en forståelse af sig selv. Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015)

Dette kan være svære læringsmål for vores borgergruppe, men gennem denne interaktion med dyr lærer borgerne at forstå dyrenes adfærd, hvilket de derefter kan overføre til deres menneskelige relationer og det kan dermed på sigt hjælpe borgerne, når de skal danne relationer og forstå andres og egen adfærd. bupl.dk (2012)

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

“En pædagog må overveje, hvordan hun vil iscenesætte, motivere og igangsætte forløb med

den gruppe, hun arbejder med. Sådanne overvejelser afhænger af mange kontekstuelle

faktorer såsom området, årstiden, gruppen, rammefaktorerne, deltagernes forudsætninger

mv.” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015).  Det betyder, at pædagogen skal have øje på flere faktorer undervejs i processen og dygtiggøre sig i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i naturen. Her spiller de didaktiske og pædagogiske overvejelser i form af kendskab til brugergruppens specifikke  læringsforudsætninger og udvikling (kaldes: EPISTEMOLOGI)  samt at pædagogen har en indsigt i aktivitetens formål og hvordan den skal udføres, hvor og hvornår osv.- (de 10 H’er). Derudover skal pædagogen have viden om natur og naturens betydning i læringsprocesser. Når man arbejder praktisk/pædagogisk med dyreholdet, skal vi også sætte os i de dyr, vi har med at gøre. Placering og indretning af dyreholdet i hensyn på bedste læringsforudsætning og oplevelser for vores valgte borgergruppe afhænger bl.a. af:

• dyreart 

• Hvilket behov har dyrene

• Tilgængelighed og synlighed for borgerne. De kan observere og studere dyrene. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Forudsige, opstille hypoteser, observere, undersøge, kommunikere, eksperimentere, klassificere, konstruere, drage konklusioner.

Vi ser at der er rig mulighed for at komme ind omkring de fleste af naturbegrebet emner. Da vi kan tale med borgere omkring, hvad det forventer sig af de dyr, der bliver anskaffet og hvilke forventninger de har til dyrene og hvordan de forestiller sig, at det vil være at have det dyr, der kommer.

Der vil være mulighed for at lave observationer sammen med målgruppen og tale om de ting de ser og evt. den udvikling, der er ved dyrene. Eks at en larve bliver til en flue eller et dyr, der vokser. 

De kan være med til at undersøge dyret, hvordan de føler, hvad de spiser, hvordan deres afføring ser ud.

Der er ligeledes en rig mulighed for at kommunikere og at brugeren kan fortælle om deres oplevelser med dyret, hvad der er interessant eller undre sig over. Evt. dele billeder.

Vi kan også afprøve de hypoteser der opstilles inden, eks. kan en kanin bedst lide kartofler eller gulerødder ved at lave et eksperiment . 

Bygge et bur sammen med målgruppen inde at dyrene kommer og sætte sig ind i de behov som de har.  Natur og udeliv s 186 kap. 6.1

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

"Det er læring, når noget hos den, der kunne komme til at lære, kobles sammen med

noget andet eller differentieres, og det giver mening.”

Hermansen, 2005:203

For at finde tegn på at borgerne opnår læring ved at have dyrehold, vil vi observere på, om borgerne har fået en større forståelse for dyrene, såvel som plejen af dem. Vi vil fokusere på håndteringen af dyrene og om borgerne på sigt selvstændigt begynder at tage ansvar for deres pleje. 

Et andet aspekt som vi vil se efter, er hvor stor deres motivation er.   

                

Litteraturliste:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. (2012). Tema: Dyr i pædagogik - Dyr er en øjenåbner. Hentet fra: https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/tema-dyr-i-paedagogik-dyr-er-en-oejenaabner 

Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis.