Jeg elsker foråret. I dag har jeg været på en lang gåtur med min familie og vores tr hunde. Vi har også besøgt biotopen. Dagens hovedpunkt var at finde tegn på, at foråret er på vej til os. Jeg synes man godt kan se, dufte og høre det mere og mere.
"Find forår" er en aktivitet, som jeg har valgt også i forbindelse med den langsommelig pædagogik, som hører under almenpædagogik (Clark,2016).
Ifølge Clark (2016) er der 3 forbundne temaer: At ”være sammen” med nogen eller noget, at tillade os selv at ”blive afsporet” og at ”dykke dybere” i det vi arbejder med.
Den langsomme pædagogik giver mening i min praksis og i den målgruppe af borgere, som er mere psykisk sårbare end den øvrige befolkning. Der skal nemlig være plads til at være sammen om noget og give slip på kontrollen og det planlagte (det med at blive afsløret) og der skal også være god tid til at fordybe sig i de processer, man har gang i. Den langsomme pædagogik giver også plads til at lave fejl.
Derudover en langsommelig pædagogik er opmærksom på målgruppen og selve pædagogen og den materiale, som man har fokus på. Der er ligeledes plads til at lytte og samarbejde og at der er processen og ikke målet, som tæller (Clark,2016).
Aktiviteten giver mulighed for at arbejde med det naturvidenskabelige kompetencer for øje samt med fokus på naturdannelses elementer. Dette sker med en stor opmærksomhed for processen, som den langsommelige pædagogik leder til. Pædagogen skal skabe rammer for, lede og udvikle
pædagogiske forløb, i med et naturvidenskabeligt udgangspunkt
og med fokus på eks. borgerens naturoplevelser,
naturforståelse.
Jeg har i min aktivitet haft fokus på det erfaringsbaserede og følelsesmæssige element, som falder mig naturligt pga. min store interesse for naturen efter en vinterperiode, hvor alt omkring os får flotte farver, spirer, eller bliver vækket til live.
Det erfaringsbaserede element kommer i spil, når børnene, unge og de voksne borgere får nogle konkrete erfaringer i naturen. Erfaringer som både kan være de sanselige og kropslig. For at de kan få de konkrete erfaringer er det afgørende, at pædagogen muliggøre dette ved at eksempelvis regelmæssig kontakt med naturen (centerforboernognatur.dk).
Det følelsesmæssige element indeholder børnenes, unges eller voksnes følelser af tilknytning til naturen og deres naturlige følelsesmæssige reaktioner.
Selvom de ovennævnte fænomener opleves indeni, så er det fortsat at gennem spørgsmål og dialog kan en pædagog fremme en refleksion og en bestem reaktion og danne en konkret erfaring hos den enkelte barn/unge eller voksen.
Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge. I: Slow knowledge and the unhurried child: time for slow pedagogies in early childhood education (p. 37-51 of 160). Routledge/Taylor & Francis Group.
Kommentarer
Send en kommentar