Dyrehold opgave C- Magda

Dyrehold, opgave C

Det erfaringsbaserede element kommer i spil, når børnene, unge og de voksne borgere får nogle konkrete erfaringer i naturen. Erfaringer som både kan være de sanselige og kropslig. For at de kan få de konkrete erfaringer er det afgørende, at pædagogen muliggøre dette ved at eksempelvis regelmæssig kontakt med naturen (centerforboernognatur.dk). I forhold til mit dyrehold har jeg placeret terrariet i mit hjem midt i stuen, så alle kan opleve snegle og følge deres tilstedeværelse og hvordan man passer dem.

Det følelsesmæssige element indeholder børnenes, unges eller voksnes følelser af tilknytning til naturen og deres naturlige følelsesmæssige reaktioner. Det kunne være det følelse- eks. af ubehag, når man rører ved en snegl for at mærke den, eller blot for at gøre terrarium rent. Det kunne selvfølgelig være en mere positiv følelse at opleve en snegl, som spiser en agurk og bevæger med hornene, for den måske er helt begejstret for den mad, den får. Under den følelsesmæssige element hører også det, at børn eller dem vi arbejder med danner empati overfor levende væsner og at de får mulighed for at få en tilknytning til naturen eller en bestem oplevelse. Selvom de ovennævnte fænomener opleves indeni, så er det fortsat at gennem spørgsmål og dialog kan en pædagog fremme en refleksion og en bestem reaktion og danne en konkret erfaring hos den enkelte barn/unge eller voksen.

Naturdannelse- de 5 elementer

 

10 Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

I forbindelsen med dyrehold aktivitet har jeg valgt en mikroforsker metode. Jeg inddrager mine børn på 15 og 17 år. Til dagligt arbejder jeg med unge og voksne, psykisk sårbare eller socialt udsat. 

Mikroforsker metode indeholder 7 faser. Jeg vil ikke  arbejde med alle faserne, for det giver ikke mening for i den valgte aktivitet. Jeg kan derfor udvælge nogle af de naturvidenskabelige kompetencer (Ernst-Eybye & Stokholm, 2015).


1. Vi har 3 konge snegle derhjemme, som står i stuen, hvor alle kan se dem og observere, hvad de gør. Mine teenagere har set, hvordan en snegl ser ud. De har sikker set, rørt ved en snegl, både da de var i børnehave eller bare da de var mindre. De synes, at det er interessant at se, hvordan en snegl reagerer på det lunket vand- de siger at det er som de vågner op og bevæger med øjenstilke ,som bliver lange og korte på skift...eller hvordan deres følehorn arbejder. Jeg finder også ud af, at de ved mere end mig, hvordan er en snegl bygget op. Min opgave, som pædagog er at komme med undren, når børnene giver udtryk for en begejstring, eller kommer med et spørgsmål. Mange af de spørgsmål er uproduktive og som omhandler en katalog viden. Men der kommer også et, hvor de begynder at røre ved en snegl og sammenligner til noget andet- eks. et det føles som at røre en vingummi. 

 

spørgsmål er produktive fordi de kan undersøges sammen med målgruppen (Ernst-Eybye & Stokholm, 2015).


.



3. Hvad ved vi allerede? (hvorfor er det sådan)
Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.Når I skal gang med at undersøge noget, tager det afsæt i målgruppens eksisterende viden - og ud fra denne vil de forsøge at gætte eller forudsige hvad de tror der vil ske.







4. Læg en plan for hvordan I finder ud af ... svaret på det I undrer jer over.
Dette vil være et konkret eksperiment, måske over tid - noget I observerer sammen. Hvordan kan vi finde ud af hvad tusindben spiser? Om frø som vender på hovedet vokser ned ad? OSV.





5. Vi udfører vores plan og observerer hvad der sker.


Måske er det en god ide at tage billeder undervejs, hvis processen er lang. Det er altid en god ide at snakke om hvad I vil lægge mærke til.




6. Hvad fandt vi ud af -


Hvad spiste tusindbenet af de forskellige ting vi lagde ned til det i terrariet? Hvordan voksede frøet vi vendte på hovedet?



7. Fortæl til andre hvad I har fundet ud af


Vi nogen I kan fortælle hvad I har fundet ud af... måske giver dette anledning til nye undringer!














11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.




12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)


Et af kompetence mål for Natur og udeliv er, at som den kommende pædagog kan jeg skabe rammer for, lede og udvikle en pædagogisk aktivitet med et naturvidenskabeligt udgangspunkt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015).
Pædagogen skal sætte sig i dyrets behov for pasning- jeg har lagt en detaljeret beskrivelse i opgave B. Når vi er færdige med dyrehold, skal sneglene tilbage til Ida, vores naturfags lærer . Derfor skal jeg heldigvis ikke forholde mig til afskaffelse af sneglene👌 Pædagogen skal selvfølgelig sørge for indkøb og materialer, som er nødvendige til at holde dyrene forsvarligt.

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge. I: Slow knowledge and the unhurried child: time for slow pedagogies in early childhood education (p. 37-51 of 160). Routledge/Taylor & Francis Group.