Praksis afprøvning opgave 1
Praksis afprøvning opgave 1
Målgruppe:
Vi har valgt målgruppen unge/voksne med funktionsnedsættelse. Dette valg er truffet på baggrund af, at det er disse målgrupper vi arbejder med til dagligt, og det derfor er en oplagt målgruppe for vores praksisafprøvning.
Da vi ikke har mulighed for at lave en fælles praksisafprøvning, har vi valgt at lave en hver med den målgruppe vi hver især har. dette giver os 4 forskellige målgruppe inden for paraplyen “unge/voksne med funktionsnedsættelse”
Målgruppe 1 - Joy
Den ene af vores målgrupper er voksne med autisme. Der er et stort spænd inden for autismespekteret, men borgerne, som skal være en del af denne praksisafprøvning, er relativt velfungerende. De fleste er deltagende i ADL opgaver i egne lejligheder, samt i fællesrummene og hvis blot de har de rigtige rammer, forudsætninger og hensyn, kan de være meget selvhjulpne og deltagende i diverse aktiviteter.
Målgruppe 2 - Henrik
Unge og voksne med psykisk udviklingshæmning. Deres primære udfordringer er på det kognitive, emotionelle og sociale plan. Lige præcis denne målgruppe er kendetegnet ved at de har udpræget hensigtsmæssig social adfærd og misbrugsproblematikker, ofte med en tilsyns - eller behandlingsdom.
Målgruppe 3 - Magda
Voksne med sociale og psykiske funktionsnedsættelse, samt særlige sociale problemer.
Det er voksne borgere som får støtte i eget hjem til at fungere i eget liv.
Målgruppe 4 - Dennis
Unge mellem 13 og 18 år, som er anbragt i et særligt skoletilbud grundet problemskabende adfærd. De ligger hovedsageligt inden for normalområdet.
Tidsplan
Da vi har valgt praksisafprøvning på egne arbejdspladser, har vi ikke brug for en aftale med en institution. Vi vil hver især inddrage praksis afprøvning i vores daglige pædagogiske aktiviteter. Vi mener at vores valgte målgrupper udmærket egner sig til at være en del af processen fra jord til bord.
Forløb og udførelse
Til start vil vi så krydderurter sammen med vores borgere. Det vil vi forspire på vores arbejdspladser og hjemme hos os selv, så vi kører de to plantehold parallelt med hinanden.
I denne fase vil vi have mulighed for at eksperimentere med de naturvidenskabelige kompetencer, som at observere hvordan frøet spirer, hvilke redskaber vi skal bruge til at spire og senere plante ud. Planlægge forløbet, eks hvornår er spiren klar til at blive plantet ud og hvornår er planten klar til at bruge i madlavningen? At undersøge og eksperimentere med forskellige former for spiring, eks. mere eller mindre lys og drage konklusioner på disse eksperimenter. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)
Formålet med også at have plantehold på vores arbejdspladser er, at vores borgere løbende følger med i udviklingen og sørger for vanding og vedligehold af krydderurterne. Ved at placere spirerne på arbejdspladsen og gerne centralt i fællesrum eller lignende, får borgerne mulighed for at følge med i plantens spiring og kan hver dag følge med i processen. Målet med disse tiltag er, at borgerne vil få interesse og tage ejerskab over forløbet samt få en forståelse for de naturvidenskabelige processer i naturen.
Senere vil vi plante urterne ud i plantekasser, for senere at bruge dem i madlavningen sammen med borgerne.
Denne proces, fra jord til bord, vil forhåbentlig give anledning til at opstille og afprøve hypoteser, stille spørgsmål og forhåbentlig bidrage til den generelle naturfaglige forståelse samt bidrage til den praktisk-færdighedsmæssige erfaring. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)
For at nå vores mål, har vi valgt at bruge den didaktiske model “Den didaktiske aktionslæringsmodel”. Aktionslæring modellen er en cirkulær model hvor det er muligt at startet hvilket som helst sted i modellen, hvilket gør det til en fleksibel model som er god til understøtte faglig udviklingen i den pædagogiske praksis i hverdagen. Krogh, S. og Smidt, S. (2014).
Referencer
Krogh, S. og Smidt, S. (2014). Didaktisk Aktionslæring. I:
Aktionslæring i pædagogisk praksis (s.11-29). Frederikshavn
https://ucsyd.itslearning.com/ContentArea/ContentArea.aspx?LocationID=10728&LocationType=1
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Systime
Hejsa - fint også at lægge opgaven her. Feedback er givet på Itslearning i afleveringstråden :-)
SvarSletVh Ida