Praksisafprøvning- plantehold- Magda

Praksisafprøvning- plantehold

Formålet med plantehold som en praksisafprøvning er, at min valgte borger løbende følger med i udviklingen og sørger for vanding og vedligehold af krydderurterne. Ved at placere spirerne hjemme hos borger arbejdspladsen og gerne centralt i fællesrum eller lignende, får borgerne mulighed for at følge med i plantens spiring og kan hver dag følge med i processen. Målet med disse tiltag er, at borgerne vil få interesse og tage ejerskab over forløbet samt få en forståelse for de naturvidenskabelige processer i naturen. Senere vil vi plante urterne ud i plantekasser, for senere at bruge dem i madlavningen sammen med borgerne.     

Denne proces, fra jord til bord, vil forhåbentlig give anledning til at opstille og afprøve hypoteser, stille spørgsmål og forhåbentlig bidrage til den generelle naturfaglige forståelse samt bidrage til den praktisk-færdighedsmæssige erfaring. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)

Jeg har valgt praksisafprøvning på min arbejdsplads. Valget begrunder jeg med, at den naturfaglige aktivitet kan jeg med fordel inddrage i mit daglige arbejde med borgeren. Da jeg støtter borgeren i forbindelse med ADL aktiviteter i forvejen, bliver "Fra jord til bord"- praksis afprøvning til en lærerig og praktisk proces.

Forløb og udførelse

Til start vil jeg så krydderurter sammen med min valgte borger. Han hedder Asbjørn og han har givet sin samtykke for at både være med i min lille "eksperiment" men også at jeg gerne må lægge billederne af ham og hans lejlighed op på bloggen (samtykke følger). Derudover er Asbjørn rigtig glad og god til at lave mad, så de planter vi får produceret, kan han bruge der.

Jeg har også samme planter spirende hjemme ved mig selv og det vil formodentligt give anledning til flere gode diskussioner. I denne fase vil vi have mulighed for at eksperimentere med de naturvidenskabelige kompetencer, som at observere hvordan frøet spirer, hvilke redskaber vi skal bruge til at spire og senere plante ud. Planlægge forløbet, eks hvornår er spiren klar til at blive plantet ud og hvornår er planten klar til at bruge i madlavningen? At undersøge og eksperimentere med forskellige former for spiring, eks. mere eller mindre lys og drage konklusioner på disse eksperimenter. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)

Efter vi som gruppe har fået en feedback fra Christoffer, har jeg sammen med Asbjørn valgt at tilføje sø andre planter. Vi må ærligt indrømme, at vi ikke har sat os i vores planter spireprocesser ...mig og Asbjørn og vi kan ikke vente til timian er færdig til brug- det kan vi ikke nå, da den tager mere end 100 dage og vi skal til eksamen den 18. maj. Derfor skal vi undersøge om der er planter, som har en kortere spire tid på dyrk.nu. Derudover kommer vi til at flytte de små plantepotter til større plastikkrukker i løbet af uge 11 samt sætte os mere i hvilke planter kunne bruges efter kort tid. Indtil videre har vi plantet før af: gule sennep, timian, solsikke, en sommer blomst, rucola, hvidløg, oregano, persillen. Vi planter dild, salat og måske radiser. Vi mangler at sø nogle frø fra den vilde natur- der har jeg et par kastanjer og egern klar.  

I den pædagogiske praksis er det ikke det vigtigste, hvilke genstande vi arbejder med eller vi undersøge, men hvordan er processen og hvad man undersøger. Derfor har jeg også beskæftiget mig med mere teoretisk begreb:

... jeg valgt at dykke dybere i Den langsomme pædagogik (Clark,2016) som hører under de almene pædagogiske tilgange. 

 Ifølge Clark (2016) er der 3 forbundne temaer: At ”være sammen” med nogen eller noget, at tillade os selv at ”blive afsporet” og at ”dykke dybere” i det vi arbejder med.

Den langsomme pædagogik giver mening i min praksis og i den målgruppe af borgere, som er mere psykisk sårbare end den øvrige befolkning.  Der skal nemlig være plads til at være sammen om noget og give slip på kontrollen og det planlagte (det med at blive afsløret) og der skal også være god tid til at fordybe sig i de processer, man har gang i. Den langsomme pædagogik giver også plads til at lave fejl.

Derudover en langsommelig pædagogik er opmærksom på målgruppen og selve pædagogen og den materiale, som man har fokus på. Der er ligeledes plads til at lytte og samarbejde og at der er processen og ikke målet, som tæller (Clark,2016).

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge. I: Slow knowledge and the unhurried child: time for slow pedagogies in early childhood education (p. 37-51 of 160). Routledge/Taylor & Francis Group.